• Danmark

    Danmark

    (DKK kr.)

  • Færøerne

    Færøerne

    (DKK kr.)

  • Finland

    Finland

    (EUR €)

  • Grønland

    Grønland

    (DKK kr.)

  • Norge

    Norge

    (NOK kr)

  • Storbritannien

    Storbritannien

    (GBP £)

  • Sverige

    Sverige

    (SEK kr)

  • Tyskland

    Tyskland

    (EUR €)

Sådan fjerner du gel polish – uden acetone

fjerne gel polish, uden acetone, fil aftagning, gellak, aftagning

Hos Nail4You anbefaler vi altid, at du filer din gel polish af frem for at bruge acetone eller andre opløsningsmidler. Acetone er kemikalier, der udtørrer både hud og neglebånd – og med den rigtige teknik er filning både skånsommere og hurtigere.

Hemmeligheden ligger i base coaten

Læg altid 2 lag base coat, inden du lakerer med gel polish. Når lakken senere skal af, filer du ned i base coat-laget i stedet for i din naturlige negl. Det er hele forskellen på en skånsom aftagning og en tynd, svækket negl.

Det skal du bruge

Trin 1 – Fil toplaget ned
Start med at file det blanke top coat-lag væk. Arbejd let og jævnt hen over neglen – ikke i ét punkt.

Trin 2 – Fil farven af
Fil videre gennem farvelagene med rolige, lette bevægelser. Du mærker og ser, når du nærmer dig base coat-laget – farven bliver mat og tynd.

Trin 3 – Stop ved base coaten
Her stopper du. Det tynde lag base coat, der er tilbage, beskytter din naturlige negl. Fil aldrig videre ned i selve neglen.

Trin 4 – Buf og plej
Buf neglen let, så overfladen bliver jævn, og afslut med negleolie til negl og neglebånd.

Se hvordan det gøres
Se vores video om fil-aftagning her – så kan du følge teknikken trin for trin.

🎓 Fra Nail4Yous negleskole
Denne video er ét af mange kapitler i vores online neglekursus. Kurset er gratis – du skal blot tilmelde dig med din e-mail, så får du adgang til alle videoerne. Tilmeld dig her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor anbefaler I ikke acetone?
Acetone er et kemikalie, der udtørrer hud og neglebånd. Ved at file af undgår du kemikalierne helt – og du får et mere kontrolleret resultat.

Ødelægger det neglen at file gel polish af?
Nej, når du gør det rigtigt. Du filer ned i base coat-laget, ikke i den naturlige negl. Derfor er de 2 lag base coat så vigtige.

Kan man file med almindelig fil?
Ja. En elektrisk fil er hurtigere, men en almindelig fil virker fint – bare tag dig tid og arbejd let.

Vil du lære mere? Se vores guide til prep af negle – god prep og korrekt base coat er nøglen til både holdbarhed og nem aftagning.