Fri fragt over 400kr — Dag-til-dag levering — Tilfredshedsgaranti
  • Danmark

    Danmark

    (DKK kr.)

  • Færøerne

    Færøerne

    (DKK kr.)

  • Finland

    Finland

    (EUR €)

  • Norge

    Norge

    (NOK kr)

  • Storbritannien

    Storbritannien

    (GBP £)

  • Sverige

    Sverige

    (SEK kr)

  • Tyskland

    Tyskland

    (EUR €)

Guide: Sådan laver du en manicure

Guide: Sådan laver du en manicure

Ønsker du smukke, velplejede negle eller bare lidt velvære og selvforkælelse i hverdagen? Så er en manicure den ideelle behandling for dig. Hos Nail4You finder du alt, hvad du skal bruge til at lave denne skønne behandling derhjemme. Herunder får du en manicure vejledning, så du nemt kan komme i gang med din hjemmelavede manicure.

Det skal du bruge til din manicure

Inden du går i gang med din behandling, skal du have det rette negleudstyr. Det er vigtigt, at du har plads omkring dig, og at du har de nødvendige redskaber inden for rækkevidde. For ultimativ velvære og selvforkælelse bør du sætte god tid af til din behandling – vi anbefaler, at du tænder nogle duftlys og sætter din yndlingsmusik på højtalerne.

Negleudstyr til en manicure

  • Neglefil
  • Neglesaks
  • Buffer
  • Neglebåndsskubber
  • Lak
  • Negleolie
  • Håndcreme

Mangler du et eller flere redskaber, vil vi anbefale dig at købe et manicuresæt. Med et manicuresæt vil du nemt kunne udføre en professionel hjemmelavet manicure. På den måde kan du både spare penge og sikre, at du har alt, hvad du skal bruge, når du starter din selvforkælelse.

Sådan laver du en manicure

Når du har dit manicuresæt, er du klar til at starte behandlingen, og du kan være sikker på, at du har alle de redskaber, du skal bruge undervejs. Nu skal du blot vaske hænder, rense dine negle med en neglebørste og sætte dig godt til rette.

Manicure step-by-step guide

  1. Klipning af neglene: Start med at klippe dine negle, så de har den ønskede længde.
  2. Fil neglene: Fil neglene til så de alle har den samme form. Det er vigtigt, at du filer dine negle korrekt, ellers risikerer du, at de knækker eller flosser. Det anbefales at file neglen i én retning. Hvis du døjer med hård hud på fingrene, kan du fjerne huden under dette trin.
  3. Negleolie: Påfør negleolie på neglebånd og masser det godt ind så det absorberes. For at kunne skubbe neglebåndene tilbage, skal huden være blødgjort, så neglebåndet ikke bliver ødelagt.
  4. Skub neglebåndet ned: Nu er det tid til at skubbe neglebåndet ned. Det er nemmest at bruge enten neglebåndsskubber eller rosenpind til dette formål.
  5. Håndmassage: Giv hænderne en dejlig omgang massage med en fed og nærende håndcreme. Masser cremen ind indtil den absorberes.
  6. Polering eller lakering af neglene: For at lægge det sidste hånd på værket, kan du enten polere neglene med en buffer eller lægge et lag lak på efter eget valg.

Med denne manicure-guide lærer du hurtigt teknikkerne, når du har lavet din egen manicure derhjemme et par gange. Du kan med fordel alliere dig med en veninde, så I kan lave behandlingen på hinanden og få en hyggelig aften ud af det.

Derfor skal du lave din manicure selv

En manicure er grundlæggende en plejende behandling af negle og hænder, hvor de bliver klippet, filet, masseret og til sidst poleret eller lakeret. Slutresultatet er flotte, glansfulde negle, som er præsentable i enhver sammenhæng. Hvis du arbejder i en branche, hvor hænder og negle ofte er i fokus, vil du have stor gavn af regelmæssige behandlinger. Når du plejer dine negle og hænder hyppigt, får du med tiden naturligt bløde hænder og stærke negle. Hænderne er særligt udsatte om vinteren, og derfor kan det være en god idé at yde ekstra omsorg i denne periode.

FAQ

Hvad er manicure?

En manicure er en behandling af negle og hænder, hvor neglene klippes, files og formes, hænder og negle masseres med negleolie og creme, og der afsluttes med en polering eller lakering af neglene. Du kan nemt udføre behandlingen derhjemme med et manicure sæt fra Nail4You.